SOMMERKURSUS

HVORNÅR

10 – 14 august 10.00 – 15.30

Sommer Kursus Tegning og Maleri henvender sig til alle - både tegnere og malere, erfarne som begyndere - der kræves ingen forkundskaber. Du vil få indblik i de grundlæggende elementer, der er nødvendige for at skabe et godt billede. Flere af disse elementer er fælles for tegning og maleri. Det gælder komposition, fordeling af valørkontrast (lys/mørke), opdelingen i flader samt vigtigheden af det udtryk man laver med "tegnet" eller strøget. Den teoretiske undervisning vil altså i starten være fælles for tegnere og malere. Dernæst vil vi gå i dybden med hhv. farveteori, farveblanding, maleteknikker, personlige farver (se beskrivelse på Weekend Malekurser) og tegneteoretiske emner som proportioner og lighed, skitse, skravering og stregens udtryk (se beskrivelse på Weekend Tegnekurser). Der vil i starten være øvelser tilpasset den enkeltes niveau. Herefter er undervisningen individuel, hver deltager søger sine motiver og forfølger egne mål. Man kan fint arbejde videre med påbegyndte billeder.
Vi arbejder i det store lyse atelier og udendørs i den smukke Forstbotanisk Have ved vores havelåge.

MATERIALER

Kursus inkl. materialer giver dig fri brug af forskellige typer blyanter, tuscher, tegnepapir, viskelæder, knetgummi, pastelkridt, kvalitets akrylfarver, godt akrylpapir, lån af pensler, spartler, mm.
OBS. Hvis du i stedet for akrylpapir, ønsker at male på lærreder, skal du selv medbringe dem (se materialelisten). I atelieret findes dog et mindre udvalg af billige lærreder, der kan tilkøbes til kostpris.
Hvis du selv medbringer materialer, skal du downloade materialelisten her. De rigtige materialer, sikrer dig et godt forløb.

PRIS

Kursus inkl. materialer: 5000,-
Kursus uden materialer: 4500,-

Vælg imellem:
Ryd
HVOR

Kurserne afholdes i Karin de Neergaards hjem og atelier, Viggo Rothes Vej 3 st., 2920, bare 4 minutters gang fra Charlottenlund Station. Se adressen på Google Maps

MAD & DRIKKE

Du får vand, kaffe og te her, men skal selv medbringe mad og evt. anden drikke.