MALEKURSUS AFTEN

HVORNÅR

14 – 15 – 16 apr. 16.00 – 20.00

Malekursus Aften 3 dage i træk henvender sig til alle - der kræves ingen forkundskaber og der undervises i alle formsprog, både abstrakte og figurative. Indholdet på Malekurset er det samme som Weekend Malekursus og Lær at Blande Farver. Lær at male eller uddyb det, du allerede kan, i små grupper på maks. 7-8 personer, hvilket sikrer personlig og individuel vejledning, der sammen med de niveau-inddelte øvelser gør, at selv meget erfarne malere vil få stort udbytte af malekurset. Der undervises i farveteori, du får kendskab til de syv grundkontraster, som udgør de virkemidler, man som maler har at arbejde med. Via eksempler får du indblik i og forståelse for, hvordan farverne indvirker på hinanden - og på beskueren. Du vil lære at blande præcis den farve, du ønsker dig ud fra de tre grundfarver plus hvid og gennem øvelser lære at male så farverne harmonerer. Og du vil kunne arbejde med dine "personlige farver": hvert enkelt menneske har en "farve-familie", som vi skal lære at kende for at kunne bruge farverne bevidst og individuelt. På malerkurset beskæftiger vi os også med forskellige maleteknikker og billedkomposition. Der er eventuelt tid til at male frit og arbejde med påbegyndte billeder, ligesom vi kan gå ind i nogle af dine personlige problemstillinger.

Malekursets indhold er et mix af to andre malekurser, nemlig Lær at Blande Farver og Malekursus Weekend. En reduceret udgave findes som Malekursus - en dag.

MATERIALER

Kursus inkl. materialer giver dig fri brug af kvalitets akrylfarver, akrylpapir, lån af pensler, spartler, tegneredskaber, mm.
Hvis du selv medbringer materialer, skal du downloade materialelisten her. De rigtige materialer, sikrer dig et godt forløb.

PRIS

Kursus inkl. materialer: 2350,-
Kursus uden materialer: 2050,-

Vælg imellem:
Ryd
HVOR

Kurserne afholdes i Karin de Neergaards hjem og atelier, Viggo Rothes Vej 3 st., 2920, bare 4 minutters gang fra Charlottenlund Station. Se adressen på Google Maps

MAD & DRIKKE

Du får vand, kaffe og te, men skal selv medbringe mad og evt. anden drikke.