FORTSÆTTER WEEKEND

HVORNÅR

25 – 26 jan. 10.00 – 15.30

Fortsætter Weekend henvender sig til alle tegnere og malere, der har været på kursus hos mig før (eller som har masser af teoretisk viden og praktisk erfaring andre steder fra). Det betyder ikke noget, om du er begynder eller erfaren, hvis du har været her før, for igennem det første møde har du fået kendskab til den grundlæggende teori og ved derfor, hvad jeg mener, når jeg siger "større spænd i valøren". Vi har skabt et fælles sprog, koncepterne er nogenlunde klare for dig. Jeg har set dit arbejde før og ved nogenlunde, hvor du befinder dig både teknisk og filosofisk, hvor din styrke og dine tilbøjeligheder ligger. Dette kendskab betyder, at vi kan gå direkte til arbejdet, tage fat hvor vi slap og gå de næste skridt.
Det er en fordel, hvis du inden kurset gør dig nogle tanker om, hvad du kunne tænke dig at arbejde med og evt. medbringer billeder, fotos eller idéer som oplæg, noget du tænder på at arbejde med. Jeg vejleder og viser dig forskellige metoder til f.eks. at vælge motiv, arbejde med skitser, gå i kast med et lærred, male abstrakt, lave en smuk undermaling, lasere, gå i dialog med billedet, få de to forskellige tegnesprog linje og flade til at tale sammen eller hvad du nu måtte bringe op. Forskellige relevante tegne- maleteknikker og billedkomposition vil være naturlige emner. Der kan også arbejdes med selvportræt, opstilling, osv. Du kan starte på noget nyt eller arbejde med påbegyndte billeder.
Grupperne er små, typisk 4-8 deltagere, hvilket sikrer personlig og individuel vejledning samtidig med, at du får glæden af at være i en gruppe, med den deling af erfaring der følger. Der er god tid til at gå ind i dine personlige problemstillinger.

Kurset kan sammensættes til et forløb og holde dig inde i en stærkt udviklende proces, ved at kombinere med kurserne Fortsætter Hverdag og Fortsætter Aften.

MATERIALER

Kursus inkl. materialer giver dig fri brug af forskellige typer blyanter, tuscher, tegnepapir, viskelæder, knetgummi, kvalitets akrylfarver, akrylpapir, lån af pensler, spartler, mm.
Hvis du selv medbringer materialer, skal du downloade materialelisten her. De rigtige materialer, sikrer dig et godt forløb.

PRIS

Kursus inkl. materialer: 2550,-
Kursus uden materialer: 2250,-

Vælg imellem:
Ryd
HVOR

Kurserne afholdes i Karin de Neergaards hjem og atelier, Viggo Rothes Vej 3 st., 2920, bare 4 minutters gang fra Charlottenlund Station. Se adressen på Google Maps

MAD & DRIKKE

Du får vand, kaffe og te på kunstkurset, men skal selv medbringe mad og evt. anden drikke.