PortrÆt tegning og maleri

Indhold

Portræt Tegning og Maleri henvender sig til alle - der kræves ingen forkundskaber. Du vælger selv om du vil tegne eller male - måske begge dele - der vil være rig mulighed for at afprøve forskellige teknikker. På dette portræt kursus vil du få kendskab til ansigtets proportioner, således at du kan undgå de typiske fejl, vi alle kommer til at begå i beyndelsen. Du vil lære måleteknik, så du kan holde styr på proportionerne og du vil få vejledning i, hvordan du kan arbejde, så din streg bliver smuk. Du får også en introduktion til de farveteoretiske grundbegreber, så du får bevidsthed om de tre vigtigste kontraster, man som tegner og maler kan arbejde med og som er basis for et vellykket portrætmaleri. Du vil lære at opbygge en smuk farveflade, der kan danne baggrund for dit portræt. I løbet af portræt kurset vil der være en model til stede, så du har mulighed for at male og tegne portræt efter model, hvilket giver store fordele frem for at tage udgangspunkt i et fotografi. Jeg vil desuden vise eksempler fra kunstens historie på de mange forskellige måder "Portæt" kan fortolkes på - det vil give dig inspiration og større frihed. Portræt Kurset ligger samtidig med Croquis Kurset så du får mulighed for at prøve begge dele og eksperimentere. Vi vil typisk arbejde med Portræt den ene dag og Croquis den næste, men det kommer helt an på de individuelle ønsker.

HvornÅr

15 - 16 sept.., 10.00 - 15.30

Pris

1.950 kr
1.750 kr (hvis du har været på flerdages kursus her før).
Få 200 kr rabat på dit andet og følgende flerdages kurser.

Materialer

Ved forud bestilling kan man få stillet de materialer til rådighed, som man skal bruge til portræt tegning og maleri. Det er tegnepapir, blyanter, tusher, akryl papir, akryl-farver, lån af pensler og spartler mm. Pris: 300 kr. Kryds af i tilmeldings formularen om du ønsker materialer eller tager dine egne med.
Medbring eget feltstaffeli hvis du har.
 

TILMELD

Hvor

Kurserne afholdes i Karin de Neergaards hjem og atelier, Viggo Rothes Vej 3 st., 2920, bare 4 minutters gang fra Charlottenlund Station.

Mad & drikke

Du får vand, kaffe og te her, men skal selv medbringe mad og evt. anden drikke.